Er det blevet mere sexet at tage på stille retreat end at have en støvet Lamborgini i garagen?

Måske…

Et nyligt studie fra BCG viser at halvt så mange erhvervstalenterne herhjemme(22%), ønsker at at avancere til et lederjob sammenlignet med deres internationale kollegaer(41%)*

Hvorfor?

Maslow ville sige at vi, i Danmark med vores fantastiske sikkerhedsnet, er på toppen af behovspyramiden, og egentlig ønsker at opfylde det øverste stadie: selv-realisering.

Og desværre (men oftest ærligt nok) ser mange ansatte ikke arbejdet som stedet, hvor denne selv-realisering kan blive opfyldt.

Studiet viser, at mange danskere prioriterer work/life balance og ønsker fleksibilitet til at dyrke fritidsaktiviteter og bruge tid med familien

Men hvis du spørger mig, vil man i fremtidens organisation ikke snakke om work/life balance.

Man vil i højere grad snakke om work/life harmony.

Hvad betyder det?

Fremtidens organisationer vil vide, at måden du optræder et sted i dit liv, påvirker og styrker det andet. De vil i højere grad fokusere mere på at skabe harmoni mellem arbejds- og privatliv, fremfor at balancere de to.

Balance medfører at man skal tage noget fra et sted, for at give til et andet. Harmoni medfører at når man giver et sted, er det samme som at give til et andet.

Harmoni = 3 x 3 = 9

Balance = 3 + 3 = 6

Lad mig give et eksempel.

Forestil dig, at du aldrig kunne snakke med dine venner eller partner om dit arbejde. De bekymringer, tanker og udfordringer du måtte møde på arbejdet, måtte du aldrig sige til dem igen.

Ville det ikke være ret stramt i længden?

Du har naturligvis brug for at lufte dine tanker og oplevelser, således de kan blive reflekteret og set fra en ny vinkel. Sådan undgår du at en kommentar fra en kollega, der forårsager en mindre irritationen i momentet, forbliver indebrændt og eksplosivt bliver udtrykt dagen efter. I en forsimplet udgave, kan man sige at pausen fra arbejdet, tillagt at du har et ønske om og har nogle, der ønsker at give dig feedback, nøglen til personlig udvikling eller rettere sagt selv-realisering.

I en forsimplet udgave kan man sætte det op på følgende formel:

Handling + Refleksion + integration = personlig udvikling

Hvor meget handling har du taget mod dit ønskede mål? Hvor meget har du været i stand til at reflektere over dine succeser og shortcomings? På baggrund af dette, hvor meget har du integreret?

Dermed bliver det en vekselvirkende effekt, der afkaster større investering, jo mere du øver dig i det.

Arbejdet og det personlige liv bliver begge steder, hvortil du handler, integrerer og reflekterer og dermed udvikler dig. Hvadenten om det er usikkerhed i et kundemøde eller friktion i dine personlige forhold.

Hvordan arbejdspladsen se ud, hvis den gav mere plads til refleksion og personlig udvikling?

Jeg tror man ville finde en arbejdsplads, der ikke kun var mere produktiv, men også en hvor unge erhvervstalenter ønskede at bruge mere tid på arbejdspladsen. Om de så endte med at blive ledere eller ej, (eller få en Lamborgini som sideeffekt) er ikke så vigtigt - nej det er vigtigere at vi udvikler os.